At kommunikere det ukendte

At kommunikere det ukendte

Essay by Dr. Salvatore Russo  Editor of “Art International Contemporary Magazine”, Italy  


Natalia Rose  


Bekendelser der råber. Sjælens vilje. Psykens hvisken. Sådan kan man karakterisere et billede af Natalia Rose. Værkerne kræver kontinuerlig udforskning. Man kan iagttage dem på afstand og tæt på, indtil de mange aspekter smelter sammen til en enkelt kontemplativ melange. Kunstneren finder modet til at skabe i første person ental i de indtryk, der er forankret i det kollektive ubevidste. Her findes kilden til den vision, der driver værkerne. Man stopper uvilkårligt op i mødet med Natalia Roses kunst og finder sig visuelt og åndeligt beriget på en måde, som får én til at vokse.    I en kunstverden, hvor paradokset er reglen og aldrig undtagelsen. I en kunstverden, hvor man i stigende grad søger det spektakulære udsagn, ankommer Natalias værker som regnbuer om natten. Maleri med autentisk smag. En poetisk fortælling, der gennem et sprog fyldt med søde melodier formår at erobre publikums sjæl. At iagttage et maleri af Natalia Rose bliver nærmest en åndelig rejse. En unik oplevelse, hvor man kan slippe sig selv og fordybe sig i en ny drømmevirkelighed. Værkerne bliver til minder og omformes til det, kunstneren ønsker at se.  Når man ser nærmere på malerierne, er der tydelige referencer til den russiske avantgarde og navne såsom Vasilij Kandinskij, Kazimir Malevitj, Natalia Gontjarova, men Natalia Roses værker kan også sammenlignes med store værker i europæisk ekspressionisme. De er rige på sociale og dramatiske referencer, der forstærkes gennem luministiske og koloristiske effekter. Van Gogh, Gauguin, Munch og frem for alt de tyske ekspressionister Ernst Kirchner, Erich Heckel og Emil Nolde fremstår som mere eller mindre frivillige mestre i Natalia Roses maleri. Når man ser på hendes seneste værker, er referencerne tydelige til især amerikansk abstrakt ekspressionisme. Jackson Pollock, Willem de Kooning og Lee Krasner er tæt på Natalia Roses billedtænkning. Gennem væsentlige tegn lykkes kunstneren med den vanskelige opgave at kommunikere det ukendte. Det ukendte som bibringes tilskueren gennem former og farver. Natalia Rose uddyber sine tegn og kromatiske geometri.  En ny visuel arkitektur træder frem og fascinerer tilskuerens blik. Man kan ikke lade være med at beundre denne fremragende fortolker af samtidskunsten.   Sproget på lærredet er alt andet end banalt. Det er skabt af en kunstner, der mestrer de vigtigste udtryk: Sproglig kraft, kreativ energi og en tegndynamik, der aldrig er statisk. Det er de væsentligste kendetegn ved Natalia Roses værk. Billeder, der udforsker sindets gåder og visuelt er på sporet af dets diktater. Hendes arbejde er karakteriseret af en syntese af tegn, der beriges med en altid efterstræbt kromatisme. En kunstner, hvis visioner lægger grundlaget til en ny samtidskunst. Takket være sit dybt personlige sprog lykkes kunstneren med den vanskelige opgave at kommunikere virkelige følelser; følelser, der er konkrete, men rækker hinsides kendte tider og rum. Det sete på lærredet udstråler en stemningsfuld kraft, som sjældent findes hos samtidige malere. Kunstneren bringer et frelsende lys frem af mørkets hjerte. Et lys der genopretter orden i kaos. Natalia Rose sætter sig ud over formens hyper-realisme for at fokusere på indholdet i sin visuelle udforskning. Psykens skrig, sjælens storme og sindets bekendelser. Alle dette er til stede i Roses kunst. En kunstner, der er i stand til på én og samme tid at forvandle lærredet til slagmark eller blomsterhave. Sjælens renhed elsker med de lyseste farver. Tegnet bliver til et brandudbrud. For at forstå Natalias billedhistorie skal vi se på hendes ønske om at kommunikere. Kommunikationen er altid omhyggelig og effektiv. Tegnene står skarpt, og farverne vælges med stor dygtighed. Hendes meditationer er båret af en smag for det uendelige.  En form for uendelighed der undersøger det skønne i verden og betragter det i stilhed.  Kunsten har ingen ledende figurer længere; den fremstår i stigende grad som styret af markedsvalg; skønhed fordømmes som kætteri, mens det uskønne og ubetydelige fremmes. Vi må bekæmpe den kunstverden; Natalia Rose kæmper mod den, og gør det med malerier, der i sin essens udstråler sublim skønhed og demonstrerer tegnets magt. Gennem sine kromatiske fortællinger indvier kunstneren på lærredet sit publikum i sine intuitioner og instinktive indsigter. Budskaber født i kunstnerens indre. De træder frem som et nyt lys takket være hendes stilistiske mesterskab. Her kæmper lysets vogtere en evig kamp mod mørkets beskyttere. Et maleri, der efter at have vandret i Styx, vender tilbage til Edens have for at bekende den intime sandhed om det, kunstneren har set.  Jeg kan uden tøven definere Natalia Rose som den eneste samtidskunstner, der er i stand til først at nedbryde et tegn og derpå bringe det tilbage på meningens rette spor. Udbrud af lys. Materiske storme. Vulkaner i udbrud.  Kunstneren får os til at foretage den immaterielle rejse, der gør det muligt for vores sind at besøge de “ikke-steder”, som kunstneren fremstiller på lærredet. Hun gør det til en slagsmark ved hjælp af skarpe tegn og en sublim viden om farve. Her kan man vinde alle krige. Farve er den sande hovedperson i Natalia Roses værk; farver der falder i tusind nuancer; farver der præsenterer sig med de lyseste nuancer og erobrer publikums blik. Man forføres af skønhed og tegnenes magt. Det er autentiske bekendelser på lærred. Bekendelser der råber. Det vidner om hendes kommunikative styrke. Efter at have overskredet tærsklen for skjulte tanker dukker bekendelserne igen op i vores verden og fortæller om nye, absolutte sandheder. Sandheder der for evigt vil finde deres plads i det store kunstleksikon.    Rytmen i Natalia Roses værker er betinget af formen, mens rimene reciteres visuelt takket være dybden i indholdet. Værkerne besidder høj teknisk og kommunikativ kvalitet. Disse pragtfulde virkeligheder findes mellem ophængt tavshed og sjælens stille lyst. Virkeligheder, der for at kunne afkodes korrekt, har brug for en kilesten.   Natalia Roses værker er båret af værdier: kulturelle og ideologiske. Ideologi er basis for en strålende tanke, som kunstneren ønsker at dele med os andre. Et gratis tegn. Et tegn der ikke har brug for rationelle halveringslinjer. Et tegn der frigjort fra fornuftens fængsler kommer til at bebo vores verden. Genialiteten ved Natalia Roses tegn sporer nye retningslinjer for nutidens maleri. Et maleri, der ikke længere er tvunget til at følge en stiv “akademisk” orden, men som takket være kunstnerens hånd finder en ny kartesiansk akse, hvor hun kan udtrykke sig og vise sin styrke.